Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
BioLex
Opslagsværk med biologifaglige begreber
Danmarks dyr
Opslagsværk med danske dyr
Danmarks planter
Opslagsværk med danske planter
Fysik-kemi Lex
Opslagsværk med begreber i fysik-kemi
Geografi Lex
Opslagsværk med begreber i geografi
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer
Søg i portalen

De tre muskeltyper

Vi har tre typer muskler:
  • Glatte muskler
  • Skeletmuskler/de tværstribede muskler 
  • Hjertemusklen

De glatte muskler

De glatte muskler er kendetegnet ved, at vi ikke kan kontrollere dem. De glatte muskler findes bl.a. omkring vores tarme, i mavesækken, omkring vores blodårer og i vores kønsorganer. Dem kan vi ikke styre med vores egen vilje.

Skeletmusklerne

De muskler vi selv kan kontrollere, er skeletmusklerne, som også kaldes de tværstribede muskler. De kaldes tværstribede, fordi man i et mikroskop kan se striber i muskelstrukturen. Skeletmusklerne er dem, vi bruger, når vi bevæger os og fx dyrker sport. Vi bestemmer selv, når vi sparker til en bold, sætter os på en stol eller bøjer armen. Og netop når vi bøjer armen, bruger vi en skeletmuskel, nemlig den tohovede armbøjer, der hedder biceps på latin. Dens funktion er at bøje vores arm.

Når din arm er bøjet, vil man også gerne kunne strække den igen. Til det formål har vi på bagsiden af overarmen den trehovede armstrækker, der hedder triceps på latin - se animationen.


Hvilke muskler bruger du?

  1. Tag fat med din højre hånd under bordet. Prøv nu at løft. Mærk med din venstre hånd på din højre overarm – hvilken muskel bruger du?
  2. Læg din højre hånd på bordet. Pres nu din hånd, så hårdt du kan mod gulvet. Mærk med din venstre hånd på din overarm – hvilken muskel bruger du?

Kig på muskelfibre



Materialer:

  • Røget filet e.l.
  • Mikroskop
  • Objektglas
  • Dækglas
  • Pipette
  • Blyant eller andet spidst
Fremgangsmåde:
  1. Kig på et helt stykke røget filet – hvad ser I?
  2. Placer en smule kød (1-2 mm3) på objektglasset i en dråbe vand fra pipetten.
  3. Læg dækglasset på. Pres forsigtigt med en blyant e.l., så kødet bliver fladt.
  4. Placer nu objektglasset i mikroskopet, og indstil det til 100 x forstørrelse. Det kan hjælpe, hvis I forsøger at finde siden af kødet, når I finjusterer.
  5. Hvad ser I? Tegn det, eller tag et billede ned i mikroskopet.
  6. Sammenhold jeres tegning eller billede med tegningen af en muskels opbygning – hvad finder I frem til?

Hjertet

Den sidste type muskel, vi har, er hjertet. Hjertet er vores mest aktive muskel. Den sørger for at pumpe blodet rundt i kroppen, og det gør den hele tiden. Hvis man ser gennem et mikroskop på muskelstrukturen i et hjerte, ligner den skeletmusklerne, fordi den også har tværstriber. Men det er ikke en skeletmuskel. Hjertet er nemlig ikke under viljens kontrol. Forestil dig, at vi selv skulle styre vores hjerte, ligesom vi styrer fx vores overarm. Hvor mange vil ikke glemme at få pumpet blodet rundt, mens de ligger og sover?

  Grafik: iStock Photo

Vidste du, at man faktisk kan dø af hjertesorg?

På lægefagsprog hedder det hjertebristsyndrom. Amerikanske læger har fundet ud af, at det er en form for hjerterystelse, der fx kan ske på baggrund af en pludselig sorg. Idet personen bliver udsat for dette traume, udskiller kroppen en stor mængde adrenalin, som lammer hjertet. Og når hjertet lammes, kan det ikke pumpe blodet rundt i kroppen, hvilket er en livsbetingelse. Så pas på med ulykkelige forelskelser!