Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
BioLex
Opslagsværk med biologifaglige begreber
Danmarks dyr
Opslagsværk med danske dyr
Danmarks planter
Opslagsværk med danske planter
Fysik-kemi Lex
Opslagsværk med begreber i fysik-kemi
Geografi Lex
Opslagsværk med begreber i geografi
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer
Søg i portalen

Klimatopmøde 2015

Oktober 2015

Drivhuseffekt. Global opvarmning. Drivhusgasser. Fossile brændstoffer. CO2-udslip. Klimaændringer. Havstigninger.

Du har sikkert hørt ordene før og har en fornemmelse af, hvad de betyder. Men måske virker det lidt uoverskueligt. Hvad er problemet? Hvor stort er det? Hvad kan vi gøre ved det?

I december 2015 mødes verdens topledere igen for at drøfte klimaændringer. Denne gang er det i Frankrigs hovedstad Paris. De fleste håber, at der bliver truffet beslutninger, så de kommende generationer ikke skal leve i en verden, der har fået hedeslag!

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er den populære betegnelse for det fænomen, at Jordens atmosfære indeholder såkaldte drivhusgasser, der fungerer som glasset i et drivhus. Det er drivhusgasser som CO2, der holder på varmen fra Solen, så den ikke tilbagekastes og forsvinder ud i verdensrummet.

I virkeligheden skal vi være glade for drivhuseffekten. Uden den naturlige drivhuseffekt ville Jorden være en ekstrem kold planet. Sikkert uden liv overhovedet. Men problemet med den globale opvarmning er, at den giver en øget drivhuseffekt, der (efter alt at dømme) har store konsekvenser for verdens klima.  

Den øgede drivhuseffekt skyldes, at vi mennesker har sendt mere og mere CO2 og andre drivhusgasser ud i atmosfæren. Derfor taler vi også om den menneskeskabte drivhuseffekt – i modsætning til den naturlige drivhuseffekt.

Hvad ved vi?

Siden 1970’erne har man målt atmosfærens indhold af CO2. Desuden kan man ved at studere isen på blandt andet Grønland ”se” endnu længere tilbage. Danske forskere har boret ned i den grønlandske indlandsis og studeret luftboblerne i isen. På den måde har de fundet ud af, at der generelt var mindre CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren tidligere.

Ifølge FN’s klimaeksperter skyldes den øgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren primært udledningen af CO2 fra fossile brændstoffer. Men menneskets udnyttelse af landjorden har også haft en betydning – herunder fældning af store arealer med skov.

Udviklingen begyndte for alvor midt i 1700-tallet med industrialiseringen. Tidligere var de fleste mennesker beskæftiget med landbrug eller håndværk. Men med opfindelsen af dampmaskinen kunne man producere varer på en helt ny måde på store fabrikker. Her benyttede man i høj grad kul og olie som energikilder.

Olie, kul og naturgas er fossile brændstoffer, og de har haft en enorm rolle for udviklingen af det moderne samfund, som vi kender i dag. De fossile brændstoffer har vi brugt til fremstilling af elektricitet og som energikilder i biler og andre transportmidler.

I dag ved vi følgende:

  • Den globale gennemsnitstemperatur er steget med cirka 0,85 % siden år 1900.
  • De højeste temperaturstigninger har generelt fundet sted i Afrika, Asien og i det arktiske område, hvor stigningen er over 1 %.
  • Vandstanden er steget i verdenshavene. Fra 1961 til 2003 steg den i gennemsnit med 1,8 mm om året, mens den fra 1993 til 2003 steg med 3,1 mm pr. år.
  • Iskapperne i Grønland og Antarktis og gletsjerne på verdens bjerge bliver mindre.
  • Satellitfotos viser, at mængden af havis i det arktiske område er reduceret med 4 % om året siden 1978.
Desuden tyder meget på, at det globale vejr er blevet voldsommere. Orkanerne i Atlanterhavet er fx blevet endnu voldsommere end tidligere. Fordelingen af nedbøren har muligvis også ændret sig, så der falder mere nedbør i nogle områder og mindre i andre. Det kan medføre større problemer med oversvømmelser og tørke. Verdens koralrev har også taget skade af den øgede havtemperatur.

Ilulissat, Grønland

Det ser smukt ud, når isbjergene sejler ud gennem Ilulissat Isfjord i Grønland. Ved fjordens begyndelse ligger en af verdens mest produktive gletsjere, hvorfra der konstant brækker store isbjerge af. Forskere undersøger om det går hurtigere i dag end tidligere.

Stort set alle forskere er enige om, at der er en nøje sammenhæng mellem koncentrationen af CO2 i atmosfæren og den globale opvarmning. Derfor var det også en trist nyhed, at den gennemsnitlige koncentration af CO2 i atmosfæren nåede nye højder i 2015.

For første gang blev den målt til over 400 part per million (ppm). Det betyder, at der for hver én million luftmolekyler i atmosfæren er 400 CO2-molekyler.

Det lyder måske ikke af så meget, men selv en mindre stigning kan have store konsekvenser. Hvis koncentrationen af CO2 i atmosfæren kommer over 450 ppm i dette århundrede, så vil den globale temperatur formentlig stige med mindst 2 grader.

Hvad kan vi gøre?

Siden 1995 har FN en gang om året drøftet klimaændringerne ved klimakonferencer – de såkaldte COP-møder. COP 1 blev afholdt i 1995, men mest berømt er COP 3, der blev afholdt den japanske by Kyoto i 1997. Her forsøgte verdens lande for første gang at lave en aftale om at bremse udsendelsen drivhusgasser. Aftalen går under navnet Kyotoprotokollen.

De fleste COP-møder har ikke medført de ønskede resultater, således heller ikke det COP 15, der blev afholdt i København i 2010. Verdens forbrug af fossile brændstoffer stiger ganske vist ikke så kraftigt som tidligere – og i flere lande (herunder i Danmark) er forbruget endda faldende. Det har slet ikke været nok til at bringe mængden af CO2 ned - eller bare at bremse stigningen. 

Verdens ledere er ganske vist enige om, at den globale temperatur ikke må stige med mere end 2 grader. Men når det kommer til stykket, kniber det med den politiske vilje og til at afsætte penge til at nå målet.

Næste chance er i december 2015, hvor der afholdes COP 21 i Paris. Her har verdens ledere lovet, at de vil lave bindende aftaler som dem i Kyoto i 1997.

Fakta

  • CO2 er den kemiske betegnelse for carbondioxid, der også kaldes kuldioxid.
  • Methan (CH4), lattergas (N2O) og vanddamp (H2O) er også drivhusgasser.
  • Atmosfæren er det lag af luft, der er rundt om Jorden og som fastholdes af tyngdekraften.
Læs mere her (søg på klima)

wwf.dk (Verdensnaturfonden)
dr.dk
videnskab.dk
dmi.dk
globalis.dk
ntsnet.dk/varmfremtid

Se evt. også følgende Nyhedscafeer:

El Nino
Mad og klima
Fremtidens danske vejr