Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
BioLex
Opslagsværk med biologifaglige begreber
Danmarks dyr
Opslagsværk med danske dyr
Danmarks planter
Opslagsværk med danske planter
Fysik-kemi Lex
Opslagsværk med begreber i fysik-kemi
Geografi Lex
Opslagsværk med begreber i geografi
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer
Søg i portalen




Af Brian Ravnborg

Jorden rummer fantastiske biotoper, og fra fjernsynsudsendelser kender du sikkert Amazonregnskoven i Sydamerika med dens anakondaer, jaguarer og arapapegøjer og Serengeti-sletten i Østafrika med elefanter, giraffer og geparder. Måske kender du til de sibiriske nåleskove med bjørne, losser og store ugler. Udover det fantastiske dyreliv vi finder de steder, har alle disse biotoper det til fælles, at de også har en stor betydning for rigtig meget andet liv her på Jorden.

Her i Danmark har vi også en biotop, hvis betydning for især dyrelivet rækker helt fra Sibirien i det nordlige Rusland ned til det centrale Afrika. En biotop, der på mange områder er mere imponerende end Amazon-regnskoven, Serengeti-sletten og de sibirske nåleskove. Den biotop hedder Vadehavet. I det følgende skal du lære om, hvad Vadehavet er, og hvorfor det er blandt verdens mest værdifulde biotoper.