Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
BioLex
Opslagsværk med biologifaglige begreber
Danmarks dyr
Opslagsværk med danske dyr
Danmarks planter
Opslagsværk med danske planter
Fysik-kemi Lex
Opslagsværk med begreber i fysik-kemi
Geografi Lex
Opslagsværk med begreber i geografi
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer
Søg i portalen

Anabole steroider

Når man siger anabole steroider, tænker I nok med det samme ”bodybuildere”. Og ja, det billede passer også godt, fordi anabole steroider bruges til at gøre musklerne større og stærkere.

Testoteron får musklerne til at vokse

Testosteron, der er det mandlige kønshormon, er også et anabolsk steroid, som hos drenge øges gevaldigt i puberteten. Det bevirker, at de får en dybere stemme, kønsbehåring og kønsorganerne vokser. Samtidig virker testosteron også på muskelopbygningen. Det betyder, at hvis man tager dette kønshormon som voksen, får det stadig ens muskler til at vokse og derved blive større ved træning.

Konsekvenserne for brugen af anabole steroider er store – som I også så i videoen om Ditlev. For store mængder af fx kunstigt testosteron vil medføre, at testiklerne holder op med selv at producere hormonet, og så kan de heller ikke producere sædceller. Derudover bliver dopingbrugere aggressive, de får humørsvingninger, de kommer til at se ældre ud, og de kan få leversvigt og blodsygdomme.


Misbrug af væksthormon

Der findes mange forskellige væksthormoner, der bliver brugt som doping. I amerikanske fodbold har man i de seneste år øget kontrollen af det væksthormon, der hedder hGH.

hGH hjælper med at øge forbrændingen af fedt i kroppen, og det styrker samtidig sener og muskler. Det betyder, at man kan træne hårdere og længere, og hvis man bliver skadet heler musklerne hurtigere, hvis man tager hGH.

Konsekvensen og bivirkningerne ved at bruge hGH er dog så store, at man netop har øget kontrollen i sporten, for at hjælpe spillere som er blevet fristet. Personer, der har taget hGH har bl.a. øget risiko for sukkersyge, øget blodtryk, søvnløshed, væskeophobning, ledsmerter og følelsesmæssige forstyrrelser. hGH virker ikke muskelopbyggende på raske, sunde mennesker.